Mikkel Ploug solo – "Balcony Lullabies" release

Dato
Søndag d. 4. oktober 2020, kl. 19:30
Sted
Brorsons Kirke, Rantzausgade 49, 2200 København N

Kom til releasekoncert for Mikkel Plougs nye album Balcony Lullabies i Brorsons Kirke.

Den internationalt anderkendte danske guitarist Mikkel Ploug, spillede under Danmarks nedlukning 28 aftener i træk fra sin altan for naboer og medlyttere fra hele verden online.

Aftensangene blev set over 30000 gange og Mikkel crowdfundede penge til at skabe sologuitaralbummet Balcony Lullabies, som nu udgives af det danske pladeselskab Stunt records 2.Oktober. Historien blev bragt i et af USA’s største guitarmagaziner Fretboard Journal og blev dækket af P4, DR nyheder og TV2.

Repertoiret tæller danske vuggeviser som Elefantens Vuggevise, Solen Er Så Rød Mor samt danske sommersange som Du danske sommer jeg elsker dig og klassikere som Somewhere Over The Rainbow, spillet i nye forunderlige sologuitar- arrangementer. 

Aftensangene og lyden af Plougs sologuitar passer perfekt til Brorsons Kirkes akustik. 

Efter koncerten kan Balcony Lullabies købes på både vinyl og CD. Der er fri entré.

Mikkel Ploug har med turnéer i over 24 lande, 13 udgivelser på velrenommerede internationale pladeselskaber, og over 2 millioner streams på hans solo udgivelse Alleviation på Spotify, slået sig fast på den internationale jazzscene. Mikkel’s album “Faroe” blev udtaget til første runde af de amerikanske Grammy Awards i kategorien “Best Instrumental Jazz Album” i 2018.

Hans virke spænder vidt fra solist med Den Kongelige Ballet og med DR Big Band, og samarbejder med en række store musikere i ind og udland, blandt andre den amerikanske saxofonist Mark Turner, den danske klassiske cellist Jakob Kullberg og den tysk-amerikanske koreograf og danser Tilman O’Donnell.

Mikkel Ploug is the latest sensation in European jazz guitar scene with a personal voice and sound that sings - La Vanguardia ES

Masterclass - the danish guitarist Mikkel Ploug is on the way into the Champions League of contemporary jazzguitarists - Jazzpodium DE

“Extreme beauty“ (Faroe 2018) Downbeat USA

“Stunning” Wall Street Journal USA