Lectio divina

30
MAR

Dato Mandag d. 30. marts 2020, Kl. 16:15 til kl. 17:45
Pris
Gratis

”Man må øve sig for at kunne vandre mod Gud”. Sådan udtrykte mystikeren Ignatius af Loyola (1491-1556) sig. Alle kan finde vej til Gud, men man kan have brug for hjælp. Derfor: velkommen til 6 x Bibelmeditation i Fastetiden, hvor vi slår følge med hinanden i troens landskaber. 

 

Vi mødes i Brorsons Kirke 1½ time: kl. 16.15-17.45 på flg. mandage: 24.2., 2.3., 9.3., 16.3., 23.3. og 30.3. Meditationen er åben for alle søgende mennesker, og der kræves ingen forkundskaber. Det er gratis at deltage, men vigtigt at komme alle gange, så vi får skabt et tillidsfuldt rum i gruppen. Metoden kaldes ”lectio divina”, som oversat fra latin betyder: guddommelig læsning. Det er klostrenes ældgamle måde at læse Bibelen på ”med bønnens blik”, hvor stilhed spiller en vigtig rolle. Vi samles omkring kirkens alterbord og spejler vores eget liv i en passage fra Bibelen. Medbring Bibel og en notesbog som ’åndelig dagbog’. Deltagerantal: 12 personer. Pilgrimspræst Elisabeth Lidell leder meditationerne. Tilmelding: elisabeth@lidell.dk

 Igennem 40 års præstegerning har hun forsøgt at give kirken krop, at tale til hjertet og sanserne – gennem bønner, billedmeditationer, retræter, Bibelmeditation og åndelig vejledning. Siden år 2000 har hun arbejdet på at introducere pilgrimsvandring som en meningsfuld trospraksis i folkekirken. Hun er forfatter til flere bøger om kristen spiritualitet og pilgrimsvandring. Se evt. mere på: www.elisabethlidell.dk

 

Ophavsret: