Brorsons After Dark: Silas Bjerregaard

06
MAR

Dato Fredag d. 6. marts 2020 (hele dagen)
Pris
Gratis

Velkommen til Brorsons After Dark med Silas Bjerregaard!

Silas Bjerregaard er efter mange år som forsanger i Turboweekend nu klar til at stå på egne ben, men rødderne er ikke glemt og publikum kan forvente en koncert med nærvær og inderlighed.

Toppen Af Poppen har bragt ny inspiration med sig, og til spørgsmålet om hvad man kan forvente af solo-turnéen svarer Silas: ”Jeg har skrevet en masse ny musik henover sommeren og efteråret, som jeg glæder mig sindssygt meget til at give et liv derude. Der er både til hjertet, til hjernen og til fødderne. Jeg kommer nok også til at tage udvalgte sange med fra Toppen Af Poppen.”

"Jeg glæder mig utroligt meget til at spille i kirkernes andægtige rum, som i sig selv lægger op til eftertænksomhed, og er bygget til både at forstærke og rumme livets store følelser. Det bliver helt sikkert nogle meget specielle aftener, hvor musikken og ordene får lov til at udfolde sig på en helt anden måde end på et regulært spillested, og hvor der kan opstå et helt særligt nærvær." – Silas Bjerregaard.

Til at bakke stemmen op medtager Silas guitarist Lasse Boman og pianist Henrik Hamilton, som bl.a. har spillet sammen med Rasmus Walter, Shaka Loveless, Ginger Ninja, og William Blakes.

◉-◎-◉-◎-◉-◎-◉

Brorsons After Dark er en gudstjeneste og et mødested for mennesker der er nysgerrige på tro og eksistens. Her møder kirkens gamle rum og traditioner bandets musik og tekster. Vi undersøger, hvordan der kan skabes en forbindelse mellem bandets univers og kristendommens budskab. Brorsons After Dark har karakter af både gudstjeneste og koncert. Det er en stemningsfuld aften hvor musik, ord og ritualer som nadver, bøn og velsignelse går op i en højere enhed.

Der er altid fri entré til Brorsons After Dark og efterfølgende er der bar i kirkens krypt, hvor du kan møde musikere, præst og kirkens frivillige.

Ophavsret: