Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Ginman/Blachman/Dahl // Copenhagen Jazz Festival

13
JUL

Dato Lørdag d. 13. juli 2019, kl. 21:30 til søndag d. 14. juli 2019, kl. 00:00
Pris
295

Lennart Ginman, Thomas Blachman og Carsten Dahl formår bedre end nogen anden dansk jazztrio at forene spiritualitet med frigjorthed og traditioner med fornyelse.

Ginman/Blachman/Dahl udgør én af Danmarks fremmeste eksponenter for den moderne jazztrio. De tre gamle venner har spillet sammen i en årrække, og da de for snart 20 år år siden fik en international pladekontrakt med Verve Records, havde de også det sigte at arbejde som en selvstændig enhed omgivet af en række danske og internationale solister ved pladeindspilninger og koncerter.

Blandt andet i svævende højt niveau med musikere som Palle Mikkelborg og Nils Petter Molvær. Trioen her præsenterer kvalitetsbevidst musik, som på baggrund af et højt teknisk niveau har været båret af en humor og frigjorthed kombineret med en seriøsitet og egentlig ekvilibrisme.

Derudover har vi også at gøre med tre store personligheder i det danske musikmiljø. Thomas Blachman ikke blot som skarp X Factor-dommer, men også som producer og Grammy-vinder ved siden af trommehvervet. Carsten Dahl som forhenværende professor på Rytmisk Musikkonservatorium og i øvrigt også fantastisk solist, og Lennart Ginman for et gennembrud langt ud over jazzverdenen med Ginman/Jørgensen i 90’erne, men også som kurator af Summer Sessions på Vallekilde Højskole i mere end ti år og tidligere musikchef i Copenhagen Jazzhouse. 

Lennart Ginman, Thomas Blachman og Carsten Dahl formår bedre end nogen anden dansk jazztrio at forene spiritualitet med frigjort energi og traditioner med fornyelse. Lørdag den 13. juli afrunder Ginman/Blachman/Dahl programmet med en intimkoncert i Brorsons Kirkes smukke rum – trioens eneste koncert på Copenhagen Jazz Festival 2019.

”Lennart Ginman, Thomas Blachman og Carsten Dahl viste, hvad sublim triokunst er for en størrelse.” – Berlingske (6/6 stjerner) fra Copenhagen Jazz Festival 2018...

Ophavsret: