Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Brorsons After Dark: KIRA SKOV// Koncertgudstjeneste

Dato
Fredag d. 3. februar 2023, kl. 20:00
Sted
Brorsons Kirke, Rantzausgade 49, 2200 København N

Årets Vinterjazz i Brorsons Kirke åbner med en helt særlig oplevelse, når vi i rammerne af Brorsons After Dark kan byde på koncertgudstjeneste med en af Danmarks stærkeste stemmer, Kira Skov. 

◉-◎-◉-◎-◉-◎-◉

Start: 20.00

Døre: 19.30

Der er altid fri entré til Brorsons After Dark

◉-◎-◉-◎-◉-◎-◉ 

Vedkommende musik, ord og ritualer som lystænding og bøn går op i en højere enhed, når Brorsons Kirke byder indenfor til stemningsfuld koncertgudstjeneste. 

Til denne runde af Brorsons After Dark gæstes kirken af en af Danmarks stærkeste sangerinder, Kira Skov, der optræder i et intimt trioformat med Silas Tingleff og Maria Jagd. Skønheden og smerten har altid været ledsagere i Kira Skovs blåtonede musik, som henter inspiration i både blues, folk og jazz. Og man lades aldrig uberørt af hendes stemme, uanset om hun fortolker ikoner som Billie Holiday, synger duet med Bonnie Prince Billy eller synger sine egne gribende tekster. 

Hendes tekster og musik danner da også en stærk klangbund for en eftertænksom aften i Brorsons Kirke, hvor der åbnes op for refleksioner om, hvordan vi er sat i verden til at leve et liv i både glæde og smerte. En smerte, der er den høje pris for at åbne sig op for kærligheden vel vidende, at døden, sorgen og adskillelsen også er et grundvilkår. 

Der venter kort sagt en aften med plads til eftertanke, melankoli og stærkt nærvær formidlet af en personlig kunstner i topklasse i Brorsons Kirkes smukke rum. 

Arrangementet er en del af Vinterjazz 2023.